Diverse kurser i sejlteknik, selvredning og grønlænder-vending er ingen forudsætning for at komme på vandet.
Den rigtige respekt for havets kræfter, gode svømmefærdigheder, svømmevest og påklædning i forhold til vandets temperatur er hvad du behøver.
Med denne type kajak klæder du dig helt automatisk på efter årstiden. De fleste af billederne her på hjemmesiden er taget
sidst i august med en vandtemperatur på ca. 20º.
Ved vandtemperaturer på under ca. 17º er en 3mm våddragt eller evt. en tørdragt en god ide. Her bruger jeg selv en tørbuks og en alm. tørtop. Så kan man regulere temperaturen med flere lag under.
Med skum som opdrift placeret i skottet foran fodstøtterne og den dobbelte skrogkonstruktion er kajakken synkefri. Har man sat neoprenhætten på under lugen til magasinet foran, vil den ikke tage vand ind ved en kæntring.
En topkajak er meget sikker og tryg at sejle i. Hvis man øver sig er det muligt at komme op i kajakken igen uden hjælpemidler som f.eks. en paddlefloat (en oppustelig luftpose til pagajen),
og man er fri for at skulle tømme kajakken for vand.
Jeg vil anbefale, at man jævnligt øver sig at kravle op i kajakken fra vandet. Det giver ekstra tryghed. Begynd i roligt vand og prøv så med lidt bølger. Dette klip fra Youtube give en ide om hvordan man kommer op i kajakken igen.
Ekstra tryghed og komfort er en pagaj-line, der gøres fast henholdsvis med et velcro-strop på pagajen, og i den anden ende med en hage til samme ring som de to bundpropper.
Det vand der kommer ned i fodrummet og evt på sædet bliver automatisk suget ud af de to drænhuller i bunden, hvis propperne vel at mærke er taget op.
Det er det sug der opstår på undersiden af kajakken ved fart der gør kajakken det man kalder selvlænsende. Ligger man stille med propperne ude af hullerne vil der stå lidt vand i bunden, hvilket ingen betydning har.
I stille vejr hvor bølgerne ikke slår ind over kajakken beholder jeg normalt propperne i.
TOPKAJAK.DK v/Niels Sørensen - info@topkajak.dk TOPKAJAK.DK © 2016