Kajakken
Efter en masse research på nettet faldt jeg for den Franske sit on top kajak DAG Mid-Way.
Hvorfor lige denne kajak?
Jo, fordi den adskiller sig fra de fleste andre S.O.T kajakker på afgørende punkter:
- Samme elegante og dynamiske udseende som andre havkajakker.
- Samme følelse af balance/styring.
- Samme lave vægt som andre plast-havkajakker.
Kajakkens data:
Længde: 440 cm - Bredde: 60 cm - Højde: 33 cm - Vægt: 23 kg
Konstruktion/materiale: RotationsstøbtPolyethylene
Kajakken her på hjemmesiden er en Mid-Way "Angler" version fra 2007 med to fiskestangsholdere bagerst og én aftagelig justérbar holder foran fodstøtterne.
Kajakken importeres af kajakkæden som henviser til din nærmeste forhandler:
Hvem kan sejle en sådan kajak?
Som du kan se på billedet øverst kan den også sejles af børn. Min søn er 13 år på billedet og lillebror på 10 år kan også sejle den i stille vejr.
Begge elsker at tage en tur med far ;-) Jeg nyder det i hvert tilfælde!
Den store glæde jeg har haft med denne kajak gav mig lyst til at dele den med andre og fortælle lidt om denne fantastiske og desværre lidt sjældne kajaktype.
Disse filmklip fra Belgien viser virkelig hvad DAG Mid-way kajakken kan bruges til - nyd det! De har lavet en større mængde film som ligger på denne channel.
TOPKAJAK.DK v/Niels Sørensen - info@topkajak.dk TOPKAJAK.DK © 2016